OPDATERING, 16.08.2024: Den mangel i lovgivningen, som vi påpegede i artiklen nedenfor, er blevet afklaret med den nyligt offentliggjorte vejledning.
VEJLEDNING OM DEN TYRKISKE FØDEVAREKODEKS' FORORDNING OM ERNÆRINGSANPRISNINGER
ARTIKLENS UDGIVELSESDATO, 15.04.2023
Lad os sammen se på ernæringsanprisninger om sukker. Jeg oplever, at lovgivningen på visse punkter er uklar og mangelfuld, at den ikke forstås fuldt ud i branchen, og at der endda forekommer forkert mærkning på markedet.
For at vurdere emnet tager vi udgangspunkt i tyrkisk fødevarelovgivning, EU's generelle fødevarelovgivning, EFSA, FDA, WHO og Codex Alimentarius.
Del 1: Anprisningen ”sukkerfri”
Først ser vi på den bestemmelse i tyrkisk fødevarelovgivning, som angiver, hvilke fødevarer der må mærkes som ”sukkerfri” og ”uden tilsat sukker”.
| Sukkerarter | Lavt indhold | Mængden af sukkerarter i 100 g fast fødevare må ikke overstige 5 g, eller mængden af sukkerarter i 100 mL flydende fødevare må ikke overstige 2,5 g. |
|---|---|---|
| Sukkerfri | Mængden af sukkerarter i 100 g fast eller 100 mL flydende fødevare må ikke overstige 0,5 g. | |
| Uden tilsat sukker | Fødevaren må ikke indeholde nogen monosaccharider eller disaccharider eller en anden fødevare, der er tilsat på grund af sine sødende egenskaber. Hvis sukkerarter forekommer naturligt i fødevaren, skal angivelsen ”MED ET NATURLIGT INDHOLD AF SUKKER” også stå på etiketten. |
Bemærkning 1: Vi behandler ikke anprisningen om lavt indhold i denne artikel, fordi forståelsen af bestemmelsen om ”sukkerfri” også gør bestemmelsen om lavt indhold forståelig.
Som det fremgår af bestemmelsen ovenfor, må en fødevare højst indeholde 0,5 % sukkerarter, hvis den skal kunne beskrives og mærkes som ”sukkerfri”.
Bestemmelsen er klar, men for at forstå den er vi nødt til at se på definitionen af sukkerarter.
Spørgsmålet kan nemlig opstå: skal vi betragte polyoler som sukkerarter? Sorbitol er jo et monosaccharid, og maltitol er et disaccharid.
Det er netop her, der kan opstå forvirring.
Kan en fødevare med maltitol for eksempel mærkes som ”sukkerfri”, hvis den indeholder 0,3 g sukkerarter pr. 100 g?
For at besvare spørgsmålet må vi først se på definitionen af sukkerarter.
Definition af sukkerarter
ı) Sukkerarter: alle monosaccharider og disaccharider, der forekommer i fødevaren, med undtagelse af polyoler.
Heraf følger, at en fødevare kan mærkes som ”sukkerfri”, hvis den indeholder højst 0,5 g sukkerarter pr. 100 g, uanset om sukkerarterne forekommer naturligt eller er tilsat under processen.
Bemærkning 2: I Tyrkiet indeholder ingen af de bestemmelser, vi er omfattet af, en formulering om, at der ikke må være tilsat sukker til den pågældende fødevare, for at den kan mærkes som ”sukkerfri”.
Hvis vi vender tilbage til spørgsmålet ovenfor, kan fødevarer med maltitol eller andre polyoler mærkes som ”sukkerfri”, så længe betingelserne for anprisningen er opfyldt.
Del 2: Uden tilsat sukker
DEL 1 [2.1]
Lad os gå videre til anprisningen ”uden tilsat sukker”.
Denne anprisning virker kompliceret og er heller ikke fuldt afklaret i lovgivningen.
Fire institutioner — EU/EFSA, FDA, FAO/Codex Alimentarius og WHO — definerer sukkerarter forskelligt i denne sammenhæng.
EU-lovgivningen, som den tyrkiske fødevarelovgivning tager udgangspunkt i, ser ikke ud til at afklare spørgsmålet fuldt ud og virker mere fleksibel end FDA's, Codex Alimentarius' og WHO's tilgang.
Af disse fire institutioner behandler FDA og FAO/Codex Alimentarius spørgsmålet strengest og afklarer det fuldt ud.
Nedenfor findes sammendrag af de fire institutioners definitioner og retningslinjer.
Den Europæiske Unions lovgivning (EU 2011)
Den Europæiske Unions lovgivning (EU 2011) definerer sukkerarter som ”alle monosaccharider og disaccharider, der forekommer i fødevarer, med undtagelse af polyoler”. Fødevarer uden tilsat sukker defineres som fødevarer uden ”nogen tilsatte monosaccharider eller disaccharider” eller uden ”nogen tilsat fødevare, der indeholder monosaccharider eller disaccharider, og som anvendes på grund af sine sødende egenskaber” (EC 2008, EU 2011).
EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet)
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) beskriver i sin videnskabelige udtalelse om kostreferenceværdier for kulhydrater og kostfibre (EFSA 2010a) tilsatte sukkerarter som ”saccharose, fructose, glucose, stivelseshydrolysater (glucosesirup, sirup med højt fructoseindhold) og andre isolerede sukkerpræparater, der anvendes som sådanne eller tilsættes under tilberedning og fremstilling af fødevarer” (uden at regne sukkerarter i usødet frugtsaft eller honning som tilsatte sukkerarter). Samlede sukkerarter defineres som summen af tilsatte sukkerarter og de endogene sukkerarter i frugt, grøntsager og korn samt lactose i mælkeprodukter. Det amerikanske Institute of Medicine (IoM) giver en lignende definition af tilsatte sukkerarter (IOM 2006).
WHO (Verdenssundhedsorganisationen)
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO 2015) omfatter begrebet sukkerarter indre sukkerarter, der indgår i strukturen i intakt frugt og intakte grøntsager; sukkerarter, der forekommer naturligt i mælk (lactose og galactose); samt frie sukkerarter, dvs. ”monosaccharider og disaccharider, der tilsættes fødevarer og drikkevarer af producenten, kokken eller forbrugeren, og sukkerarter, der forekommer naturligt i honning, sirup, frugtsaft og frugtsaftkoncentrater”. Den vigtigste forskel mellem EFSA's og WHO's definitioner er, at WHO's ”frie sukkerarter” ikke kun omfatter alle sukkerarter, der tilsættes fødevarer under fremstillingen eller af forbrugeren, men også dem, der findes i frugtsaft, honning og sirup.
FDA (USA's fødevare- og lægemiddelmyndighed)
I USA anfører fødevare- og lægemiddelmyndigheden (FDA 2017), at ”definitionen af tilsat sukker omfatter sukkerarter, der enten tilsættes under forarbejdningen af fødevarer eller emballeres som sådanne, og omfatter sukkerarter (frie sukkerarter, mono- og disaccharider), sukkerarter fra sirup og honning samt sukkerarter fra koncentrerede frugt- eller grøntsagssafter i mængder, der overstiger, hvad man ville forvente i samme volumen 100 % frugt- eller grøntsagssaft af samme type. Definitionen undtager frugt- eller grøntsagssaft, der er koncentreret fra 100 % frugtsaft og sælges til forbrugere (f.eks. frosset koncentrat af 100 % frugtsaft), samt visse sukkerarter i frugt- og grøntsagssafter, geléer, syltetøj, frugtkonserves og smørbare frugtprodukter”.
Codex Alimentarius — anprisninger om, at stoffer ikke er tilsat
7. ANPRISNINGER OM, AT STOFFER IKKE ER TILSAT
7.1 Ingen tilsatte sukkerarter
Anprisninger om, at der ikke er tilsat sukkerarter til en fødevare, kan anvendes, hvis følgende betingelser er opfyldt.
(a) Der er ikke tilsat sukkerarter af nogen art til fødevaren (eksempler: saccharose, glucose, honning, melasse, majssirup osv.);
(b) Fødevaren indeholder ingen ingredienser, der har sukkerarter som bestanddel (eksempler: syltetøj, gelé, sødet chokolade, sødede frugtstykker osv.);
(c) Fødevaren indeholder ingen sukkerholdige ingredienser, der erstatter tilsatte sukkerarter (eksempler: koncentreret frugtsaft, som ikke er rekonstitueret, pasta af tørret frugt osv.); og
(d) Sukkerindholdet i selve fødevaren er ikke på anden måde blevet øget ud over den mængde, som ingredienserne bidrager med (eksempel: anvendelse af enzymer til at hydrolysere stivelse og frigive sukkerarter).
De fuldstændige definitioner og retningslinjer ovenfor findes i afsnittet med referencer.
Da vores emne nu er tyrkisk fødevarelovgivning, vurderer vi spørgsmålet ud fra den.
Den relevante bestemmelse i tyrkisk fødevarelovgivning har følgende ordlyd.
| Sukkerarter | Lavt indhold | Mængden af sukkerarter i 100 g fast fødevare må ikke overstige 5 g, eller mængden af sukkerarter i 100 mL flydende fødevare må ikke overstige 2,5 g. |
|---|---|---|
| Sukkerfri | Mængden af sukkerarter i 100 g fast eller 100 mL flydende fødevare må ikke overstige 0,5 g. | |
| Uden tilsat sukker | Fødevaren må ikke indeholde nogen monosaccharider eller disaccharider eller en anden fødevare, der er tilsat på grund af sine sødende egenskaber. Hvis sukkerarter forekommer naturligt i fødevaren, skal angivelsen ”MED ET NATURLIGT INDHOLD AF SUKKER” også stå på etiketten. |
Lad os gennemgå bestemmelsen del for del.
Bestemmelsen siger:
Fødevaren må ikke indeholde nogen monosaccharider eller disaccharider eller en anden fødevare, der er tilsat på grund af sine sødende egenskaber.
Vi deler sætningen i to uden at ændre dens betydning:
1- Fødevaren må ikke indeholde nogen monosaccharider eller disaccharider.
2- Eller en anden fødevare, der er tilsat på grund af sine sødende egenskaber.
Det virker klart, ikke? Den må ikke indeholde mono- eller disaccharider. Skal vi så forstå det sådan, at fødevaren under ingen omstændigheder må indeholde mono- eller disaccharider? Her er der dog en modstrid, for bestemmelsens anden del siger:
Hvis sukkerarter forekommer naturligt i fødevaren, skal angivelsen ”MED ET NATURLIGT INDHOLD AF SUKKER” også stå på etiketten.
Vi overvejer derfor, om der kan være et oversættelsesproblem, og ser på bestemmelsens oprindelige ordlyd i EU-lovgivningen.
UDEN TILSAT SUKKER (den oprindelige EU-bestemmelse — oversættelse)
En anprisning om, at der ikke er tilsat sukkerarter til en fødevare, og enhver anprisning, som må antages at have samme betydning for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet ikke indeholder tilsatte mono- eller disaccharider eller andre fødevarer, der anvendes på grund af deres sødende egenskaber.
Hvis sukkerarter forekommer naturligt i fødevaren, bør følgende angivelse også stå på etiketten: ”MED ET NATURLIGT INDHOLD AF SUKKER”.
Når vi ser på den oprindelige bestemmelse, er formuleringerne klare:
1- produktet indeholder ikke tilsatte mono- eller disaccharider
Det er altså tydeligt, at der er et oversættelsesproblem. Heraf forstår vi, at vi skal undersøge, om der er tilsat mono- eller disaccharider, ikke om fødevaren indeholder dem.
HVAD SÅ MED POLYOLERNE? DE NÆVNES IKKE!
Lad os se på følgende eksempel:
Forestil dig en fødevare, der naturligt indeholder 5 % sukkerarter, og som tilsættes maltitol. Hvordan skal ernæringsanprisningen udformes i dette tilfælde?
Da fødevaren indeholder 5 % sukkerarter, kan den ikke mærkes som ”sukkerfri”.
Da der er tilsat maltitol, bør den heller ikke mærkes som ”uden tilsat sukker”, for maltitol er et disaccharid, og bestemmelsen for denne anprisning angiver, at der ikke må tilsættes disaccharider, uden nogen formulering, der undtager polyoler.
Men er det logisk?
Hvis sukkerindholdet i en fødevare er ≤ 0,5 %, kan anprisningen ”sukkerfri” anvendes efter tilsætning af maltitol, men ikke ”uden tilsat sukker”. Uden en videnskabelig begrundelse er det en modstrid. Derfor bør der tilføjes en undtagelse for polyoler i bestemmelsens anden del, hvor ”uden tilsat sukker” defineres.
Skal en producent, der undersøger lovgivningen, ræsonnere sådan?
”Der er ingen oplysning om, at polyoler er undtaget fra anprisningen ’uden tilsat sukker’, men selve navnet siger ’uden tilsat sukker’, og da polyoler er undtaget fra definitionen af sukkerarter, kan jeg bruge denne mærkning, selv om jeg tilsætter en polyol til produktet.”
En lovbestemmelse skal være klar og forståelig. FDA* og Codex Alimentarius har udtrykt dette spørgsmål klart og forståeligt** og angivet, at de omtalte tilsatte ingredienser ikke må være sukkerarter. Da den relevante bestemmelse i den tyrkiske fødevarekodeks ikke præciserer ”jeg taler om sukkerarter”, ved de, der er omfattet af lovgivningen, ikke, hvilken vej de skal vælge.
*FDA's relevante formulering:
Udtrykkene ”uden tilsat sukker”, ”uden tilsætning af sukker” eller ”intet sukker tilsat” må kun anvendes, hvis:
(i) Der under forarbejdning eller emballering ikke tilsættes nogen mængde sukkerarter som defineret i § 101.9(c)(6)(ii) eller nogen anden sukkerholdig ingrediens, der funktionelt erstatter tilsatte sukkerarter; og
(ii) Produktet ikke indeholder en ingrediens med tilsatte sukkerarter såsom syltetøj, gelé eller koncentreret frugtsaft; og
**Codex Alimentarius' relevante formulering:
(a) Der er ikke tilsat sukkerarter af nogen art til fødevaren (eksempler: saccharose, glucose, honning, melasse, majssirup osv.);
DEL 2 [2.2]
Nu ser vi på det andet afsnit i bestemmelsens første del.
| Uden tilsat sukker | Fødevaren må ikke indeholde nogen monosaccharider eller disaccharider eller en anden fødevare, der er tilsat på grund af sine sødende egenskaber. Hvis sukkerarter forekommer naturligt i fødevaren, skal angivelsen ”MED ET NATURLIGT INDHOLD AF SUKKER” også stå på etiketten. |
|---|
Fødevaren må ikke indeholde […] en anden fødevare, der er tilsat på grund af sine sødende egenskaber.
Denne formulering virker klar og kan forstås sådan, at der ikke må tilsættes en anden fødevare på grund af dens sødende egenskaber.
Men følgende spørgsmål bør stilles:
Hvordan vil myndigheden fastslå, med hvilket formål en ingrediens er tilsat en fødevare?
Hvordan skal en producent for eksempel mærke sit produkt, hvis der tilsættes honning?
Hvis producenten tilsætter honning for at søde, mærker produktet som ”uden tilsat sukker” og derefter møder en myndighedskontrol, hvilken afgørelse træffes der så?
Hvis producenten får beskeden ”I har brugt honning til at søde, så mærkningen ’uden tilsat sukker’ strider mod lovgivningen” og svarer ”nej, jeg brugte honning som bindemiddel, som fyldstof eller på grund af dens funktionelle egenskaber”, hvordan vil myndigheden så gå frem?
Man kan jo ikke læse andres hensigter.
Denne bestemmelse virker derfor uafklaret og åben for misbrug.
Situationen i eksemplet med honning gælder også for frugtsaftkoncentrat og lignende produkter, der kan tilsættes som erstatning for sukker.
Findes der mærker på butikshylderne, der udnytter dette?
Ovenfor nævnte vi, at FDA behandler spørgsmålet strengere og mere klart.
Af FDA's formulering nedenfor fremgår det, at produkter som honning klart betragtes som sukkerarter.
FDA's definition forhindrer altså klart denne situation, som er åben for misbrug, og hvor det teknisk set ikke er muligt at fastslå en overtrædelse.
FDA's definition
I USA anfører fødevare- og lægemiddelmyndigheden (FDA 2017), at ”definitionen af tilsat sukker omfatter sukkerarter, der enten tilsættes under forarbejdningen af fødevarer eller emballeres som sådanne, og omfatter sukkerarter (frie sukkerarter, mono- og disaccharider), sukkerarter fra sirup og honning samt sukkerarter fra koncentrerede frugt- eller grøntsagssafter i mængder, der overstiger, hvad man ville forvente i samme volumen 100 % frugt- eller grøntsagssaft af samme type. Definitionen undtager frugt- eller grøntsagssaft, der er koncentreret fra 100 % frugtsaft og sælges til forbrugere (f.eks. frosset koncentrat af 100 % frugtsaft), samt visse sukkerarter i frugt- og grøntsagssafter, geléer, syltetøj, frugtkonserves og smørbare frugtprodukter”.
Ligesom FDA definerer Codex Alimentarius også spørgsmålet klart.
Codex Alimentarius — anprisninger om, at stoffer ikke er tilsat
7. ANPRISNINGER OM, AT STOFFER IKKE ER TILSAT
7.1 Ingen tilsatte sukkerarter
Anprisninger om, at der ikke er tilsat sukkerarter til en fødevare, kan anvendes, hvis følgende betingelser er opfyldt.
(a) Der er ikke tilsat sukkerarter af nogen art til fødevaren (eksempler: saccharose, glucose, honning, melasse, majssirup osv.);
(b) Fødevaren indeholder ingen ingredienser, der har sukkerarter som bestanddel (eksempler: syltetøj, gelé, sødet chokolade, sødede frugtstykker osv.);
(c) Fødevaren indeholder ingen sukkerholdige ingredienser, der erstatter tilsatte sukkerarter (eksempler: koncentreret frugtsaft, som ikke er rekonstitueret, pasta af tørret frugt osv.); og
(d) Sukkerindholdet i selve fødevaren er ikke på anden måde blevet øget ud over den mængde, som ingredienserne bidrager med (eksempel: anvendelse af enzymer til at hydrolysere stivelse og frigive sukkerarter).